Om Køreskolen
En seriøs køreskole der tager hånd om din udvikling som bilist
Sommers Køreskole ejes og drives af Trine Sommer. Vi er en køreskole, som tager det at lære at køre bil alvorligt – der sker desværre alt for mange trafikulykker og 9 ud af 10 skyldes menneskelige fejl. Derfor er det vigtigt for alle, at du som ny bilist der kommer ud i trafikken er dygtig og ansvarlig. Det sørger vi for her på skolen.
Hyggelig og lærerig
Hos os er vi både søde og rare, men vi er også rigtig gode til at presse dig, så du udvikler dine kørefærdigheder – det er når du kommer ud af din comfort zone, at du lærer allermest.
Og så er der selvfølgelig altid gratis kaffe og te, lidt frugt, en småkage eller en rugbrødsmad når du kommer til teori – måske efter en lang skole- eller arbejdsdag.
Turbo weekend
Hovedparten af vores kurser starter med en intensiv weekend med teoriundervisning fredag eftermiddag, teoriundervisning igen lørdag formiddag og 3 timers kørsel på manøvrebane lørdag eftermiddag/aften og teoriundervisning igen om søndagen. Det betyder, at du i modsætning til de fleste andre køreskoler allerede er klar til at køre din første tur på vej mindre end en uge efter at du er startet på dit kørekortforløb.
De fleste andre steder kommer du først ud at køre på vej efter 3 uger. Det betyder også, at der kun går ca. 5 uger førend du er klar til teoriprøven – de fleste andre steder tager det ca. 8 uger. Hele dit forløb er meget struktureret, så du hurtigt og effektivt lærer alt det du skal for at blive en sikker bilist.
Turboweekenden skaber også et godt sammenhold på holdet, da I lynhurtigt får lært hinanden at kende.
sommerferie lyn-hold?
Hver sommerferie har vi ekstra intensive hold til dig der gerne vil tage kørekort mens du har fri. Deltager du i et sommerferie lyn-hold, er du typisk igennem lovpakken på ca. 3 uger, hvorefter man er klar til at tage til teoriprøve. Det der kommer udover de 3 uger, er den praktiske køreprøve og eventuelle ekstra køretimer. Du skal afsætte alle dage i de 3 uger og hellige dig undervisningen, da der næsten alle dage er enten teori, banekørsel eller øvelseskørsel på vej.
Eleven i fokus
Hos Sommers Køreskole får du dialogbaseret undervisning og så laver vi selvfølgelig masser af tests og kigger på plancher med svære trafikale situationer, som du og dine medstuderende bliver udfordret til at komme igennem på bedst mulige vis. Med andre ord – ”ikke blot et standard-show”, hvor læreren eller et færdigt it-program kører på i tre timer. Her får du involverende og relevant undervisning, da det at køre bil jo kræver, at man i trafikken lynhurtigt kan træffe vigtige beslutninger om den videre kørsel.
Bramslykkevej 33, Valby
Mørkhøjvej 67, brønshøj
Find vej
Bus 26, 6A, 21, 22 og 10 lige til døren ved Ålholm Plads.
S-togs linie F til Ålholm Station 300 meter fra køreskolen.